Hvad er stress, og hvordan oplever vi det?
Hvad er stress?
Ordet stress bliver brugt i flæng, og efterhånden har vi alle sammen vores egen opfattelse af, hvad vi oplever som stress, eller hvad det vil sige at være stresset.
I virkeligheden kan stress både være den omstændighed eller de belastninger, der gør os stressede; den måde, vi oplever det på; og hvordan vi opfatter situationen.
Vi bliver stressede, når vi udsættes for belastninger, vi ikke oplever, vi har ressourcerne til at håndtere.
Akut og kronisk stress
Det er vigtigt at skelne imellem akut og kronisk stress.
Akut stress er pludseligt opståede situationer, vi skal håndtere, hvorefter vi har mulighed for at hvile og vende tilbage til vores liv. Akut stress kan gøre os skarpere og mere opmærksomme, samtidig med at der bliver frigivet energi, så vi kan håndtere, hvad end vi står overfor. Det booster også vores immunsystem og hukommelse.
Akut stress er altså ikke noget, vi skal være bange for eller forsøge at undgå for enhver pris. Tværtimod kan det styrke os, især hvis vi bliver stressede over noget, der giver mening for os.
Det forholder sig omvendt med kronisk stress.
Hvis vi bliver ved med at opleve akut stress, eller belastningen bliver langvarig, og vi føler, den er ude af vores kontrol, kan der ses uhensigtsmæssige påvirkninger af både hjerne, immunsystem og krop. Vores hukommelse forværres, og hjernen ændrer sig, så der også opstår forværringer i de områder, der er ansvarlig for vores mest avancerede intellektuelle funktioner. Samtidig vil vi reagere kraftigere følelsesmæssigt, og der vil opstå mere inflammation.
Vi kan opleve det, som om vi ikke helt er os selv, og som om vi hele tiden er på overarbejde. Det kan også påvirke, hvor meget vi spiser, og om vi oplever vægtøgning.
Hvornår oplever vi noget som stressende?
Ikke alle vil opleve de samme stimuli eller omstændigheder som stressende. Der er derfor ikke en bestemt formel for, hvornår vi bliver stressede, og nogle vil have større tilbøjelighed til at blive belastede på grund af et følsomt stresssystem, en traumatisk opvækst eller neurodivergens.
Det handler i høj grad om, hvordan vi tolker de stressende begivenheder, og hvor mange ressourcer vi har til rådighed. Hvis vi har lært, at verden er farlig, vil kroppen i højere grad reagere på en negativ måde, der kan øge risikoen for fysiske sygdomme. Hvis vi omvendt har lært, at vi har evnerne til at håndtere det meste, vil vi som udgangspunkt have en højere tolerance overfor negativ stress.
Stress er derfor et kompliceret emne, og vi er selv de bedste til at mærke, hvornår noget er galt, hvis vi formår at standse op og tage det seriøst. Stress kan vise sig både psykisk og kropsligt. Det er forandringer i vores måde at fungere på, vi skal lægge mærke til.