Perfektionisme


Rigtig mange af os er perfektionister på et eller flere områder af vores liv, og nogle af os sætter næsten en ære i det ‐ om det er altid at tjekke vores arbejde grundigt efter i sømmene, inden vi afleverer det, eller være den perfekte mor eller veninde. Selv har jeg svært ved at håndtere, hvis jeg laver slåfejl eller kommafejl.

Gads Psykologi Leksikon definerer perfektionisme som: ’Et personlighedstræk, der er kendetegnet ved høje standarder for egen og/eller andres adfærd.’ De forsætter med at skrive, at der kan skelnes mellem to former for perfektionisme, den veltilpassede ‐ og ja, den knap så veltilpassede.

Pointen er, at perfektionisme ikke bare er perfektionisme. Jeg kan for eksempel sætte så stor en ære i at lave korrekte kommaer og undgå slåfejl, at jeg nærmest får et kick ud af at yde mit bedste, hver gang jeg skriver en tekst. Men omvendt kan jeg også tolke ukorrekte kommaer og slåfejl som bevis for, at jeg slet ikke kan skrive.

Meget høje standarder


Meget høje standarder kan uden tvivl være motiverende i forhold til at yde vores bedste, men den anden side af mønten er, at de høje standarder hurtigt kan resultere i enten‐eller‐tænkning, hvor vi enten har gjort eller IKKE har gjort det godt nok.
Eller værre endnu: Hvor vi enten er eller IKKE er gode nok.

Hvis vi altid skal leve op til meget høje standarder, er der fare for, at vores handlinger bliver drevet af frygt for ikke at slå til. Der er også fare for, at vi bliver stressede, fordi alting tager længere tid, hvis alle opgaver skal udføres til perfektion. Og der er ligeledes større fare for, for at vi blive kede af det eller skuffede, hvis ikke kan leve op til vores egne krav.

Mulighederne for at fejle er mange, hvis vores standarder altid er høje.

Hvis vi ikke får 12 til den eksamen. Hvis vi ikke er den perfekte veninde. Hvis håret ikke lige sidder, som det skal. Eller hvis vi kommer til at spise noget, vi havde lovet os selv, at vi ikke skulle.

Derfor er det ikke en overraskelse, at perfektionisme er forbundet med både angst, stress og depression.

Hvad driver os frem?


Der kan være stor forskel på, hvad der driver os frem her i livet!

Forventningens glæde? Drømme? Eller frygt for ikke at leve op til vores egne eller andres høje krav?

Det er vigtigt for mig at sætte fokus på perfektionisme, fordi vi lever i en kultur, der i høj grad hylder præstationer, og det kan indimellem give indtryk af, at vi alle sammen er en del af kapløb, hvor det gælder om at følge med for enhver pris ‐ og ikke mindst være forrest i ræset. For hvad betyder det for vores selvbillede, hvis vi pludselig falder bagud?

Men vi skal ikke være drevet af frygt for ikke at være gode nok. Vi skal langt hellere drives af glæde og stolthed og positiv motivation. Vi skal trækkes frem af det, der virkelig betyder noget for os, uafhængigt af om det ser pænt ud på et cv.

Hvis vi er drevet af glæde, føler vi som regel stolthed, når vi opnår vores mål. Er vi derimod drevet af frygt, føler vi ofte lettelse ‐ for puh, så gik den sgu igen.

Selvom frygt også fungerer som motivation, er det sjovere og sundere at gå igennem livet drevet af det, der giver os smil på læben.

Hvor har du meget høje standarder, og gør de noget godt for dig? Og hvornår er du allermest drevet af positive følelser?









©2020 Anna Line Søgaard