Psykolog og forfatter Anna Line Søgaard

Perfektionisme, angst og motivation

Hvad er perfektionisme?


Der er rigtig mange af os, der er perfektionister på et eller flere områder af vores liv. Måske vi ikke kan klare synet af en nullermand i vores hjem, måske håret og makeuppen altid skal være helt i orden, eller måske vi skal læse alle opgaver igennem mange gange, inden vi afleverer, for at sikre os, at alt er, som det skal være.

For andre er perfektionisme et personlighedstræk, der gennemsyrer stort set alt, hvad vi gør, og hvor vi for længst er blevet vores egen værste kritiker.


Gads Psykologi Leksikon definerer perfektionisme som: "Et personlighedstræk, der er kendetegnet ved høje standarder for egen og/eller andres adfærd." De forsætter med at skrive, at der kan skelnes mellem to former for perfektionisme, den veltilpassede og den knap så veltilpassede.

Her er pointen, at perfektionisme ikke bare er perfektionisme, for de høje krav kan være drevet af vidt forskellige tanker og følelser.

Hvis vi stiller høje krav for at udfordre os selv, har tillid til egne evner og får et kick ud af at yde vores bedste, kan vi tale om en sund perfektionisme, der motiverer og driver os frem.

Omvendt kan man tale om en usund form for perfektionisme, hvis vi halser efter vores egne krav og frygter, hvad der kommer til at ske, eller hvad det siger om os, hvis vi ikke kan leve op til vores egne høje standarder.


Hvornår er vi gode nok?


Perfektionisme kan være et meget motiverende personlighedstræk i forhold til at yde vores bedste, og vi kan ligefrem have tanker om, at de høje krav og selvkritikken er nødvendig, for at vi rykker os. Lidt som en stemme i hovedet, der forsøger at forhindre os i at blive for tilfredse eller dovne.

Desværre kan det resultere i enten-eller-tænkning, hvor vi enten har eller IKKE har gjort det godt nok. Gråzonerne forsvinder, og det kan gå udover vores selvværd, hvis vi ikke lever op til kravene. I stedet for at se det som en opgave, der ikke er perfekt, ser vi det, som om det er os, der ikke er perfekte. Vi kan blive skuffede og triste og få negative tanker om, hvem vi er.

Udover at det kan føre til udmattelse og stress, fordi vi presser os selv, bliver vores motivation negativ og drevet af frygt. I stedet for at fyldes af begejstring og gåpåmod, bider vi tænderne sammen og håber på det bedste – at vi også klarer det denne gang – og hvis vi klarer det, bliver vi lettede frem for stolte.

Mulighederne for at fejle er mange, hvis vores standarder altid er høje.


Perfektionistisk kultur


Vi lever i en kultur, der i høj grad hylder præstationer, og det kan indimellem give indtryk af, at vi alle sammen er en del af kapløb, hvor det gælder om at følge med for enhver pris – og ikke mindst være forrest i ræset – for hvad betyder det for vores selvbillede, hvis vi pludselig falder bagud?

Det er vigtigt at have drømme, men hvis vi altid går efter dem med en knude i maven, bliver det et hårdt liv, for hvornår stopper det? Skal knuden være der resten af livet? Bliver det nogensinde godt nok?

Ud fra det perspektiv er det ikke så mærkeligt, at perfektionisme er relateret til både stress, angst og depression.

Forholdet mellem perfektionisme, angst og motivation er kompliceret, men perfektionisme kan være en måde at håndtere ængstelige følelser på. Omvendt kan perfektionisme også forstærke angst, og angsten kan også gøre det endnu sværere at leve op til de høje krav.


Psykologhjælp til unge


I dag føler mange unge presset fra den perfektionistiske kultur, hvor de både skal leve op til høje karakterkrav, passe deres sociale liv og måske have både arbejde og sportsaktiviteter ved siden af. For man skal ikke bare være klog, man skal også være populær og sund. Det kan føles, som om hver dag er en kamp om at komme rigtigt igennem, frem for at man nyder og lærer og begejstres. Når alt skal være perfekt, er man under konstant pres, og den mindste fejl kan føles som et kæmpe nederlag.


Det er med god grund, at mange unge mistrives, når de enten stresser for at følge med, giver op på forhånd, fordi kravene virker uoverskuelige, eller holder tungen lige i munden for at undgå negative tanker om sig selv og deres fremtid.

Det er vigtigt, at vores selvværd ikke er afhængigt af, hvad vi gør, men hvem vi er. Helt grundlæggende. Som mennesker. Og den læring skal gerne komme så tidligt som muligt, så vi ikke går igennem voksenlivet med en konstant frygt for ikke at være gode nok.