Derfor virker slankekure ikke



1. Slankekure er opslidende


En slankekur består som regel af et eller flere tiltag designet til at mindske vores kalorieindtag, så vi taber os. Fælles for de fleste tiltag er, at vi laver store omvæltninger fra den ene dag til den anden – og bruger vores viljestyrke til at holde fast i den nye plan.

Lige indtil vi ikke kan holde fast i den længere.

Når vi laver store omvæltninger fra den ene dag til den anden, kræver det rigtig mange kræfter ikke at gøre, som vi plejer, og på et tidspunkt bliver vi simpelthen trætte – og falder i. Det er helt naturligt.

Det kan ikke bare føre til, at vi prøver at holde vægten nede ved hele tiden at få nye ideer, men også at vores vægt svinger, afhængigt af om vi formår at holde fast i kontrollen eller ej.

Hvis vi vidste, at vi kun skulle gøre det hele en enkelt gang, og kiloene ikke kom tilbage, var det til at leve med. Det er noget helt andet, når det er en tilbagevendende begivenhed. Det er opslidende og tager alt for meget energi, og i sidste ende er det de færreste af os, der har lyst til at leve livet på den måde.


2. Sult er en fleksibel størrelse


Hvis spisning kun handlede om, hvorvidt vi har brug for energi, ville det være de færreste, der havde problemer med vægten eller overspisning, men desværre er det ikke så simpelt.

Sult og mæthed er fleksible størrelser, der i høj grad er påvirket af, hvornår og hvordan vi er vant til at spise.

Faktisk er det kun en meget lille del af vores spisning, der er styret af reel energimangel. Resten er styret af vaner og kan påvirkes af for eksempel stress og søvnunderskud.

Ofte begynder vores maver at rumle på de samme tidspunkter hver dag eller under de samme omstændigheder, fordi det er der, vi er vant til at spise. Vores krop forbereder sig simpelthen på det sædvanlige indtag. Derfor kan vi ikke bare antage, at rumlen i maven betyder, at vi faktisk har brug for mad.

Under en slankekur undertrykker vi ofte vores sult i stedet for at forstå og arbejde med den.


3. Vi spiser på vaner


Vi spiser i langt højere grad på vaner end på faktisk energiunderskud. Derfor kan vores lyst til mad trigges af både tanker, følelser og omgivelser.

Alt fra en velkendt duft ved bageren til en reklame for vores yndlingssnack kan aktivere en craving – og pludselig rækker vi ud efter mad, vi egentlig havde bestemt os for ikke at spise, eller som vi ikke har brug for.

Generelt er de indre triggere meget sværere at registrere end de ydre. Det kan betyde, at vi bliver overvældede af lyst til mad, inden vi overhovedet opdager, hvor lysten kommer fra, eller hvorfor vi går og roder i køkkenskabene.

Under en slankekur forsøger vi at undertrykke vanerne i stedet for at arbejde med, forstå og ændre dem – og så dukker de op igen, når vi løbet tør for kræfter.



4. Mad er ikke bare mad


Det ville være noget nemmere at tabe sig, hvis mad bare var mad, men vi bruger mad til meget andet end at dæmpe vores sult.

Vi bruger mad i sociale sammenhænge, til trøst, til omsorg, hygge og til at fejre både små og store succeser. Derfor er det heller ikke kun mad, vi siger nej tak til under en slankekur, men meget af det, vi betragter som livskvalitet.

Det gør det kun hårdere, for hvad er det egentlig, vi giver afkald på?

Under en slankekur undertrykker vi altså ikke bare vaner og cravings, men også meget af det, der giver glæde og energi.

I stedet bør vi arbejde på at normalisere vores forhold til mad, så slankekure slet ikke er nødvendige, og vi kan beholde vores livskvalitet på en sundere måde.


5. Hvad er din motivation?


Under en slankekur er vi ofte motiverede til at tabe os så meget som muligt på kortest mulig tid. Hermed kommer vores liv og humør ofte til at handle om, hvor mange kilo vi smider, frem for om vi egentlig har det godt, og om vi gør noget, der giver mening for os.

Nogle gange kan vi ligefrem sætte vores værd som mennesker lig, om det lykkes os at overholde vores regler til punkt og prikke.

Vores motivation bliver overfladisk, ofte frarøvet personlig værdi. Og så er det ikke så underligt, at den kan være svær at holde i live over længere tid, eller at noget andet pludselig trækker mere i os.

Hvis vi virkelig vil lave en holdbar ændring, bør vi ikke bare formulere en positiv motivation, men også en motivation, der handler om andet og mere, end at vi bare vil være tynde, så vi ikke kun er drevet af tallet på vægten.


6. Kan jeg leve sådan her?


Lige meget hvilken slankekur vi overvejer at gå i krig med, bliver vi nødt til at spørge os selv: Kan jeg leve på den her måde resten af mit liv?

Hvis svaret er nej, er det sandsynligvis ikke en slankekur, der er den rette løsning. For det er netop en kur, og når kuren stopper, og vi er løbet tør for energi og viljestyrke, står vi med de samme mønstre og dårlige vaner, som inden vi gik i gang. Vægten viser måske noget andet i en kort periode, men i princippet har vi ikke ændret noget, vi tager kiloene på igen, og på et tidspunkt starter vi forfra.

Måske med samme kur. Måske med en ny. I alle tilfælde ender vi med at gå i cirkler.



Konklusion: Slankekure virker ikke


Men hvad virker så?

I stedet for at fokusere på kilo og slankekure, vi alligevel kun kan overholde i korte perioder, skal vi arbejde med mønstre, vaner, tanker og følelser. Alt det, der gør, at vi overhovedet spiser. Alt det, der gør, at vi falder i, tager kiloene på igen eller har udviklet et skævt forhold til mad.

Slankekure er symptombehandlinger, hvor vi har fokus på det ydre i stedet for det indre. Det handler nemlig ikke om maden. Det handler om os.