Viljestyrke er en begrænset ressource.


Når vi står overfor at ville lave en forandring i vores hverdag, betyder det, at vi ikke "bare" kan tage os sammen eller prøve lidt hårdere end sidste gang, for vi løber altid tør for viljestyrke på et tidspunkt. Det handler ikke om at have rygrad som en regnorm. Det handler simpelthen bare om at være mennesker med menneskelige hjerner og kapaciteter.
Forandring kræver derfor mere end viljestyrke, og vi skal bruge vores viljestyrke med omtanke, for den skal lades op på samme måde som et batteri.

Viljestyrke må ikke være det eneste,


vi læner os op ad, hvis vi vil foretage en forandring i vores hverdag. Ikke nok med at viljestyrke er en begrænset ressource, så ændrer vi ikke på de mønstre eller vaner, der er det egentlige problem, hvis vi bare skriger nej, nej, nej til os selv eller gang på gang tvinger os selv til at udføre handlinger, som vi ikke har lyst til.
Når der ikke er mere viljestyrke tilbage, popper de dårlige vaner op igen som en trold af en æske, og så har vi brugt en masse energi forgæves.

Viljestyrke kan være en forhindring,


hvis vi gerne vil lave en forandring i vores hverdag, også selvom det umiddelbart lyder kontraintuitivt. Den kan især være en forhindring, hvis vi, som nævnt ovenover, bruger den til at undertrykke dårlige vaner. Udover at brug af viljestyrke ikke ændrer de underliggende problemer, så har det, vi prøver at undertrykke, en tendens til at fylde endnu mere i vores bevidsthed. Lidt ligesom hvis vi får at vide, at vi ikke må tænke på en lyserød elefant.
Det vil sige, at de mønstre eller vaner, vi egentlig gerne vil slippe for, pludselig optager endnu mere plads.














©2020 Anna Line Søgaard