Hvad er BED?


De fleste af os kender til at overspise, for eksempel til jul, men hvis man lider af BED, foregår overspisningen ofte og er af tvangspræget karakter. Det vil sige, at man oplever episoder, hvor man føler, man decideret mister kontrollen over sin spisning og spiser store mængder mad på relativt kort tid. Under disse overspisninger kan man også opleve at spise hurtigere end normalt eller spise, indtil man er ubehageligt mæt.

Overspisningerne minder om dem, man ser i bulimi, men der er ingen kompenserende reaktioner i form af opkastning, motion eller lignende.

Selvom BED først for nyligt er blevet en anerkendt diagnose, anslås det, at der findes flere med BED end både anoreksi og bulimi. Det er derfor en lidelse, vi bør snakke om og ikke mindst blive bedre til at forstå, da den kan være ekstremt belastende for de ramte, der ofte har mange negative tanker om sig selv og deres udseende. Mange ramte ved måske ikke engang, at de lider af en spiseforstyrrelse, men tænker bare, at det er sådan, deres verden er.

Kontrol af følelser


Der kan være mange grunde til at overspise ‐ sociale omstændigheder, traditioner eller hygge ‐ men hvis man lider af BED, har overspisningerne ofte en emotionsregulerende funktion. Det vil sige, at man spiser som en reaktion på følelser i et ønske om at påvirke dem.

Det kan være, man spiser for ikke at mærke tristhed eller vrede, eller fordi man keder sig. Det kan også være mere uspecifikke følelser som træthed, stress eller rastløshed. På den måde kan følelser trigge tvangsoverspisningerne, og tvangsoverspisningerne kan ses som et forsøg på at kontrollere selvsamme følelser. For eksempel kan følelsen af at være ubehageligt mæt forskubbe andre negative følelser.

Der opstår hermed en dobbelthed, hvor overspisningerne både er med til at afhjælpe og skabe problemerne.

Mange af vores selvhjælpsstrategier gavner os kun på kort sigt, men forpurrer vores mål på lang sigt. Det er værd at tænke over.

Skyld og skam


Hvis man lider af BED, kender man sandsynligvis til følelserne af skyld og skam.

Først og fremmest er der ofte skyld og skam forbundet med overspisningerne i sig selv. Man oplever det simpelthen som flovt, at man ikke kan kontrollere sit madindtag, og derfor spise man ofte alene og vil gøre meget for at skjule, hvor meget man egentlig indtager. Det kan resultere i, at man for eksempel gemmer mademballagen fra den nærmeste familie. Når BED-ramte spiser sammen med andre, kan de til gengæld være meget opmærksomme på, hvor meget de indtager, så det ikke ser ud, som om de spiser for meget.

Derudover kan der være følelser af skyld og skam forbundet med både udseende og størrelse, og mange med BED oplever decideret en følelse af mindreværd, hvor deres selvværd kan være knyttet til, hvor meget de vejer og/eller har tabt sig.

Tanker om mad og vægt


Ligesom det er tilfældet med andre spiseforstyrrelser, kan tanker om mad, vægt og udseende fylde rigtig meget, hvis man lider af BED. Det kan være tanker om, hvad man skal spise senere eller fortrydelsestanker i forhold til sidste overspisning. Det kan også være tanker om, at man har brug for mad, fordi man er træt, ugidelig eller har haft en dårlig dag etc.

I alle tilfælde kan man sige, at hjernen er tunet ind på mad og vægt i overdrevet grad. Hermed kan det, som man allerhelst vil undgå eller har det sværest med, altså komme til at fylde uhensigtsmæssigt meget i ens bevidsthed.

Mad og vægt kan ligefrem blive det filter, man ser verden igennem, hvor historierne, man fortæller om sig selv, og den måde, man tolker situationer på, kan blive domineret af tanker om, hvad man vejede, eller hvor meget kontrol man havde over sin spisning.

Det er synd, for historierne kunne lige så godt handle om noget andet med mere værdi!

Og det gør det bestemt ikke nemmere, at det er umuligt IKKE at forholde sig til mad, for vi skal immervæk spise hver dag.

Regler for spisning


Mange, der lider af BED, forsøger at kontrollere deres vægt ved at lave meget specifikke regler for deres spisning ‐ det kan både være i forhold til portionstørrelse, eller hvilke madvarer det er tilladt at spise. Eller hvornår. Derfor har BED-ramte ofte været på mange slankekure i deres liv, nogle gange siden barndommen eller teenageårene.

Det kan resultere i perioder med store vægttab, men kiloene ryger næsten altid på igen, når viljestyrken slipper op. Nogle gange kræver det kun en enkelt overspisning, inden man giver op og ryger tilbage i gamle vaner ‐ det bliver ofte et spørgsmål om alt eller intet! Enten kan man, eller også kan det være lige meget.

Indtil man på et tidspunkt starter forfra.

Det kan blive som at sidde i en rutsjebane, hvor man bruger store mængder energi på tiltag, der ikke er holdbare, og hvor fokus fortsat er på mad og vægt, selvom det lige præcis er, hvad man gerne vil væk fra.

Forsøget på kontrol bliver hermed en del af problemet, for om vi er motiverede til at undgå eller opsøge, er opmærksomheden den samme!

Kropsbillede


Personer med spiseforstyrrelser er generelt mere utilfredse med deres udseende end andre og overvurderer deres vægts og udseendes betydning. Der tegner sig samme billede for personer med BED.

BED-ramte bekymrer sig generelt mere om vægt og størrelse, og automatiske tanker har større tendens til at være negative og kropsrelaterede.

Hvis man får et langt blik fra en kollega, kan det for eksempel tolkes, som om at det nok er, fordi kollegaen tænker, man er for tyk, selvom blikket kunne have alverdens andre årsager. De bekymringer, der er indeni, bliver på den måde projiceret over i andres adfærd.

Derudover overvurderer personer med BED ofte deres kropsstørrelse, og mange undgår vidt muligt at se sig selv i spejlet eller ignorerer bestemte kropsdele, simpelthen for at undvige negative tanker og følelser, der kan aktiveres.

Det er så nemt at pege fingre ad folk, der vejer for meget, i stedet for at udvise forståelse, for man ved aldrig, hvad der gemmer sig bag kiloene! Og det gør sig selvfølgelig også gældende, selvom man ikke lider af BED.

Jeg håber, min lille gennemgang var nyttig, da det er en af de problemstillinger, der ligger mig meget på sinde.









©2020 Anna Line Søgaard