Psykolog og forfatter Anna Line Søgaard

Hvad er binge eating disorder (BED)?

De fleste af os kender til at overspise indimellem, for eksempel til jul eller andre sociale anledninger, men hvis man lider af BED, foregår overspisningen ofte og er af tvangspræget karakter. På dansk kalder man det derfor for tvangsoverspisning. Det vil sige, at man føler, man ikke kan styre sin spisning.

Hvis man lever med tvangsoverspisning, oplever man netop episoder, hvor man mister kontrollen over sin spisning og spiser store mængder mad på relativt kort tid. Man kan også opleve at spise hurtigere end normalt eller spise, indtil man er ubehageligt mæt.

Overspisningerne minder om dem, man ser i bulimi, men der er ingen forsøg på at komme af med kalorierne igen i form af opkastning, voldsom motion eller lignende. Derfor tager man ofte på, når man lider af BED.


Selvom BED først for nyligt er blevet en anerkendt diagnose, anslås det, at der findes flere med BED end både anoreksi og bulimi. Det betyder også, at man kan leve med tvangsoverspisning uden at vide, at man faktisk har en spiseforstyrrelse – i stedet kan det være, man er blevet vant til at fokusere på vægten og har tanker om, at man bare skal tage sig sammen. Det kan resultere i en lang række forsøg på at slanke sig. Uden held. Og at man generelt har et stort fokus på mad og vægt, som det er også er tilfældet med andre spiseforstyrrelser.


Overspisning og kontrol af følelser


Der kan være mange grunde til at overspise – sociale omstændigheder, traditioner eller hygge – men hvis man lider af BED, har overspisningerne ofte en emotionsregulerende funktion. Det vil sige, at man spiser som en reaktion på følelser i et ønske om at ændre dem.

Det kan være, man spiser for ikke at mærke tristhed eller vrede, eller simpelthen fordi man keder sig. Det kan også være mere ubestemmelige følelser som træthed, stress eller rastløshed, der fører til overspisningerne. På den måde kan følelser trigge tvangsoverspisningerne, og tvangsoverspisningerne kan ses som et forsøg på at kontrollere følelserne.


Der opstår hermed en dobbelthed, hvor overspisningerne både er med til at afhjælpe og skabe problemerne.


Binge eating disorder og skyld og skam


Hvis man lider af BED, er der stor sandsynlighed for, at man oplever følelser af skyld og skam relateret til ens spisning eller vægt.

Man oplever det simpelthen som flovt, at man ikke kan kontrollere sit madindtag, og man kan have tanker om, at andre kigger skævt til en på grund af det. Derfor spiser man ofte alene og forsøger at skjule, hvor meget man egentlig indtager – for eksempel ved at gemme emballagen, lyve om madindtag eller erstatte den mad, man har spist.

Når man spiser sammen med andre, kan man også være meget opmærksom på, hvor meget man indtager, og hvordan man tager sig ud. Man gør simpelthen sit bedste for at spise "normalt," så ingen opdager noget.

Mange med BED har også en oplevelse af mindreværd, der er meget knyttet til, hvor meget man vejer, og om man formår at tabe sig og bevare kontrollen.


Binge eating disorder og tanker om mad og vægt


Hvis man lever med BED, kan tanker om mad, udseende og vægt fylder rigtig meget i dagligdagen. Det kan være tanker om, hvad man skal spise senere, hvor meget man allerede har spist, hvor meget man fortryder sine sidste overspisninger, eller hvor stor man ser ud.

Mad og vægt kan på den måde hurtigt blive et mentalt filter at se verden igennem, hvor tanker, man gerne vil undgå, stik imod intentionerne kommer til at fylde mere og mere – og jo mere man prøver at undertrykke dem, des mere popper de op. Omvendt kan det også være, man slet ikke er bevidst omkring, hvor meget tankerne egentlig fylder, fordi det er blevet normalt, at de altid er der i en eller anden grad.

I hvert fald kan ens livshistorie hurtigt blive tæt forbundet med mad og vægt frem for relationer, præstationer eller værdier.


Binge eating disorder og regler for spisning


Mange, der lever med BED, forsøger at kontrollere deres vægt ved at lave meget specifikke regler for deres spisning – det kan både være i forhold til portionstørrelse, eller hvilke madvarer det er tilladt at spise. Derfor er der mange med tvangsoverspisning, der har været på adskillelige slankekure i deres liv, nogle gange siden barndommen eller teenageårene.

Det kan resultere i perioder med store vægttab, hvor man føler sig gladere og lettere, men kiloene ryger ofte på igen, fordi det er så krævende at bevare kontrollen og følge alle de regler, man har sat for sig selv. Det tager simpelthen på kræfterne og viljestyrken, og nogle gange skal der ikke andet end en enkelt overspisning til, at man giver op og ryger tilbage i gamle vaner.

Det er, indtil man på et tidspunkt starter forfra med en ny kur.

Det bliver som at sidde i en rutsjebane, hvor man bruger store mængder energi på tiltag, der ikke er holdbare, og hvor fokus fortsat er på mad og vægt, selvom det i princippet er det, man gerne vil væk fra.

Forsøget på at opnå kontrol bliver hermed en del af problemet.


Tvangsoverspisning og kropsbillede


Personer med spiseforstyrrelser er generelt mere utilfredse med deres udseende end andre og overvurderer deres vægts og udseendes betydning. Der tegner sig samme billede for personer med BED.

Hvis man lever med BED, bekymrer man sig generelt mere om vægt og størrelse, og automatiske tanker har større tendens til at være negative og kropsrelaterede.

Hvis man får et langt blik af en kollega, kan det for eksempel tolkes, som om kollegaen nok tænker, man er for tyk, selvom blikket er tilfældigt eller betyder noget helt andet. Hvad der er indeni, bliver på den måde overført til andres adfærd.

Derudover overvurderer personer med BED ofte deres kropsstørrelse, og mange undgår vidt muligt at se sig selv i spejlet eller ignorerer bestemte kropsdele for at undgå negative tanker og følelser.


Hjælp til BED


Jeg vil gerne hjælpe med, at tankerne om mad og vægt kommer til at fylde mindre, og energien i stedet bruges på det, der faktisk giver mening og definerer, hvem man er. For lige meget hvad man vejer, er man meget andet og mere end ens kropsbillede, og ens identitet skal ikke defineres af et tal.


Slankekure er ikke vejen frem. Først og fremmest fordi udfordringerne stikker dybere. Derudover fordi slankekure stort set altid dræner ens viljestyrke, indtil man er tilbage ved udgangspunktet – og alt andet lige er det for hårdt og utaknemmeligt at blive ved med at gå i cirkler.