Tankefælder


Næsten instinktivt tror vi, at vores tanker er sandheder, men mange af vores tanker er egentlig ret tossede … Og skræmmende irrationelle eller simpelthen ikke sande, når de bliver gået efter i sømmene. Alligevel farver de, hvordan vi ser vores verden, og hermed hvad vi føler, og hvordan vi opfører os.

For eksempel hvis vi tænker, at andre ikke kan lide os, fordi de ikke sagde hej, selvom de i virkeligheden ikke havde set os.
Eller hvis vi tænker, at vores liv er forbi, eller at vi er tabere, fordi der var en enkelt eksamen, der fejlede.
Eller at vi har brug for den nye iPhone eller nyt tøj for at være gode nok.

Det værste er, at mange af tankerne er automatiske og ubevidste, så vi slet ikke opdager, hvor meget de påvirker os, eller at det er dem, vi reagerer på, frem for situationen i sig selv.

Selvom vores tanker er forskellige, er det nogle af de samme fælder, vi hopper i med begge ben!

Bekræftelsesbias


Bekræftelsesbias er en af de tankefælder, de fleste af os laver jævnligt. Det er et bias, der betyder, at vi har en tendens til at hæfte os mest ved de oplysninger, der bekræfter, hvad vi allerede tænker – og samtidig ignorere, glemme eller tilsidesætte oplysninger, der går imod vores eksisterende overbevisninger. For det er simpelthen det nemmeste …

Vi gør det især på områder, der betyder meget for os!

Det kan både være politiske holdninger, hvor vi overbeviser os selv mere og mere om, hvor ret vi egentlig har – eller det kan være mere personligt. For eksempel at vi kun lægger mærke til kritiske kommentarer, der bekræfter vores negative tanker om os selv, samtidig med at vi overhører komplimenterne.

Bekræftelsesbias kan forhindre os i at tage velovervejede valg, udvikle os og ændre vores syn på både os selv og andre mennesker, fordi det skaber spændinger at skulle genoverveje vores holdninger …

Men måske vi skal prøve at være opmærksomme på, hvornår vi egentlig har låst os fast, og hjernen snyder os?

Selektiv hukommelse


Selektiv hukommelse læner sig kraftigt op ad bekræftelsesbias, og vi kender alle sammen til det … hvordan vi kun husker visse aspekter af en situation, men tilsidesætter andre. Det kan være, vi kun husker det, der gik godt, da vi forsøgte at stå på rulleskøjter i sidste uge, eller modsat, at vi kun husker de blå mærker og ikke de hundred meter, hvor vi fløj af sted. Hvad vi husker, siger meget om, hvordan vi har det, hvem vi er, og hvor vores opmærksomhed er henne. For eksempel vil personer med depression ofte hæfte sig ved de negative elementer.

Ligesom bekræftelsesbias kan selektiv hukommelse forhindre os i at se og lære fra det fulde billede.

Overgeneralisering


Overgeneralisering er, når vi lægger overdrevet meget vægt på eller drager en generel konklusion baseret på en enkelt hændelse. Det kan både være i relation til evner, præstationer eller vores værd som mennesker.

Og vi er nok alle hoppet i denne fælde på et eller andet tidspunkt. Om ikke andet for et øjeblik.

Hvis vi får kritik for et stykke arbejde, vi har lavet, kan vi komme til at tænke "jeg er virkelig dårlig til mit job" eller hvis vi bliver afvist af en, vi har været på date med, kan vi komme til at tænke "jeg finder heller aldrig kærligheden."

Vi giver hermed den enkelte hændelse meget større betydning, end den behøver at have, som om et lille øjeblik er mægtigt nok til at sætte standarden for resten af vores liv.

Omvendt kan vi også komme til at minimere betydningen af positive hændelser.

I begge tilfælde handler det om at opfange tanken, træde et skridt tilbage og se hændelsen i et større perspektiv, for vores verden kan opleves som fuldstændig anderledes at være i, hvis det lykkes for os.

Katastrofetænkning


Katastrofetænkning læner sig op ad overgeneralisering. Når vi katastrofetænker, springer vi til de værst tænkelige udfald eller overvurderer betydningen af enkelte hændelser.

Hvis det ikke lykkes os at overholde en slankekur til perfektion, kan vi få tanker som "jeg er uduelig og når aldrig mit mål." Eller hvis en ven en dag virker kort for hovedet, kan vi får tanker som "vedkommende gider mig ikke længere."

Katastrofetanker kan også tage form som "hvad nu hvis-spørgsmål," hvor vi forestiller os det værst mulige. Hvad nu hvis jeg ikke klarer det her? Hvad nu hvis det her sker for mig eller nogen, jeg elsker? Hvad nu hvis det går fuldstændig galt? Denne type tanker kan lede til ængstelse, få os til at gå i baglås eller foretage sikkerhedsforanstaltninger.

Men hvad forhindrer vi egentlig os selv i ved at katastrofetænke?

Polariseret tænkning


Polariseret tænkning er det, der også kaldes for sort-hvid-tænkning eller alt-eller-intet-tænkning. Denne form for tankefælde kan resultere i, at man kommer til at se både sig selv, andre mennesker og omverdenen i ekstremer.

Det er for eksempel en normal tankefælde blandt perfektionister, hvor noget ENTEN er eller ikke er godt nok. Vi kan også finde på at lave den i forbindelse med livsstilsændringer, hvor vi ENTEN skal overholde reglerne til perfektion eller smider det hele på gulvet og opgiver kontrollen fuldstændig.

Nuancerne er med andre ord udeladt fra ligningen.

Hvis vi ser verden i ekstremer, oplever vi ofte at blive frustrerede, vrede eller triste, fordi det kan være umuligt for både os selv og andre at leve op til de høje krav, eller fordi vi reagerer på en tanke, der er voldsommere, end den behøver at være. Men verden er ikke sort-hvid. Den er fuld af grå toner, og hvis vi lærer at se dem, bliver det nemmere at rumme både os selv og andre, og vi kan på den måde spare os selv for mange negative følelser.

Personalisering


Som ordet indikerer, er personalisering den tankefælde, vi laver, når vi får begivenheder til at handle om os, der ikke nødvendigvis har noget med os at gøre. Man kan også sige, at vi rimelig bogstaveligt tager ting personligt.

Det kan for eksempel være, at vi bebrejder os selv for at være blevet mobbet ved at tænke ting som "der må være noget galt med os." Vi kan også tage ansvar for andres dårlige adfærd eller uheldige situationer på andre måder, for "vi kunne jo bare have gjort sådan eller sådan, så var det ikke sket …"

Omvendt kan personalisering også munde ud i, at vi giver skylden til andre for noget, der også er vores ansvar. Hvis vi er deprimerede, kan vi for eksempel have bestemt os for, at det er vores partners skyld, og at denne skal ændre adfærd, for at vi får det bedre.

Ved personalisering handler det i høj grad om at forsøge at finde alternative tolkninger, for det kan være hårdt at leve i en verden, hvor alt handler om os.

Forhastede konklusioner


Det siger lidt sig selv, hvad der sker, når vi drager forhastede konklusioner. Vi bestemmer os simpelthen for, hvad der er sandheden, uden at have undersøgt det nærmere og uden nogen videre evidens for påstanden.

For eksempel kan vi hurtigt drage konklusioner om, hvordan andre har det med os, næsten som om vi kan læse deres tanker. Vi kan være overbeviste om, at nogen bærer nag eller måske ikke kan lide os. Vi kan også være overbeviste om, at andre handler på en bestemt måde på grund af "det eller det," uden at vi egentlig ved det.

Vi tilskriver folks adfærd betydninger ud fra løse grundlag.

Tankefælden kan også vise sig ved, at vi spår om, hvordan det vil gå i forskellige aspekter af vores liv eller visse situationer. For eksempel at det vil være forfærdeligt, hvis vi får arbejde indenfor et bestemt område, og derfor vælger vi på forhånd ikke at søge den type jobs, selvom vi i princippet kunne ende med at elske det.

Forhastede konklusioner kan både påvirke vores relationer, og hvordan vi lever vores liv, så det kan være vigtigt lige at spørge os selv, om vi faktisk VED det, eller om vi bare TROR det.













©2020 Anna Line Søgaard